Grundlæggelse af Sortebrødre Kirke og tilhørende kloster

Sortebrødre Kirke var i middelalderen klosterkirke til et af de ældste Dominikanerklostre i Norden. Det ældste lå i Lund – dengang dansk område – etableret 1222.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor gammel kirken og klostret er, men blandt de første dominikanerklostre i Danmark, nævnes Aarhus 1227, Ribe 1228.

Sortebrødre Kirke og Kloster antages, at være grundlagt samtidig med klostret i Aarhus.

Det vides med sikkerhed, at klosteret i Viborg fungerede fuldt ud i 1246, idet munken Peder Hartboe repræsenterede det på dominikaner/prædikebrødreordenens provnicialkoncil i Ribe samme år.

Den endelige udbygning af klosteret i sin grundform, har sandsynligvis fundet sted i begyndelsen af 1300.

Sidenhen har der fundet en omfattende tilbygning sted, således at klosterkomplekset, i kraft af testamentariske gaver i form af jord og andet, opnåede en betragtelig størrelse med tilliggende arealer udenfor selve klostret.

I forbindelse med klostret var der teglværksindustri, hvilket medførte, at der blev indrettet egen teglgård udenfor klosterområdet.

Det samme var tilfældet med de nødvendige ladegårde, i forbindelse landbrug.

Ligeledes forefandtes der sydøst for klostret køkkenhave, abildgård og efterhånden optog klosterkomplekset store dele af området mellem Sct. Leoni Stræde, Sortebrødre Kirkestræde og Store Sct. Mikkels Gade.