Bybranden 25. juni 1726

Den største ulykke der nogensinde har ramt Sortebrødre kirke, er utvivlsomt bybranden  25. juni 1726..

Et uheld under ølbrygning i en gård ved Nørretorv antændte branden, som med meget stor hast bredte sig fra hus til hus. Ikke mindre end 71 gårde, 78 huse og boder blev flammernes bytte og da branden efter et par døgns rasen døde ud, stod 215 familier uden tag over hovedet.

Efter branden stod kun Gråbrødre Kirke tilbage i brugbar stand.

Domkirken og Sortebrødre Kirke var totalt udbrændte og et større restaureringsarbejde måtte iværksættes, hvis de igen skulle kunne bruges af de respektive menigheder.

Frederik d. 4 – som dengang ejede byens kirker – meddelte ved kongelig resolution sognet, at Sortebrødre Kirke ikke skulle genopføres.

Menigheden ville dog nødig give afkald på kirken. 120 medlemmer af menigheden, som dengang udgjorde ca. 1200 medlemmer, ansøgte derfor den 21.september 1726, Frederik d. 4, om at kirken måtte blive genopbygget, under henvisning til, at menigheden ikke kunne rummes i Gråbrødre Kirke og ofte heller ikke i Domkirken, især ikke når der afholdtes snapsting eller landsting, som ofte tiltrak mange mennesker udefra.

Da to af sognets ældste beboere rejste til København med anmodningen, fik de løfte om, at den kongelige resolution vedrørende nedrivning af kirken ville blive taget tilbage.

Efter et større genopbygningsarbejde, under ledelse af  den holstenske arkitekt og stadsbygmester i Altona – Claus Stallknecht  – som kongen sendte til Viborg for at lede arbejdet med at genopføre de offentlige bygninger i byen - Domkirken, rådhuset, bispegården og hospitalsfløjen ved Gråbrødre Kirke – kunne  Sortebrødre Kirke indvies og tages i brug igen den 25. juni 1728, to år efter branden.

Kirken fik ved indvielsen nyt navn – Søndre Sogns Kirke – idet daværende bisp Trellund ikke kunne lide navnet Sortebrødre, der i hans ører var for katolsk.

I forbindelse med den sidste større indvendige istandsættelse af Søndre Sogns Kirke, fra 2001 til 2003, under ledelse af Nationalmuseet ansøgte menighedsrådet kirkeministeriet om tilladelse til at genantage kirkens oprindelig navn, og tilladelse hertil blev meddelt sognet ved kongelig resolution af  9. august 2004.

Nu giver det igen mening, at vejen der omgiver kirken mod nord og øst hedder Sortebrødre Kirkestræde, ligesom kirken med genantagelsen af sit oprindelige navn også igen har fået sin ”bygherre” og sin historie med sig allerede i navnet