Sortebrødre Kirke Viborg

 

O P S L A G

Stillingen som sognepræst i Søndre Sogn, Viborg Domprovsti, Viborg Stift er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2017.

Stillingen indeholder en forpligtelse til at betjene Arresten i Viborg.

Der er mulighed for at blive tilknyttet en vejlederpræst.

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet beløb på kr. 43.000,00 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012)

For så vidt angår den af menighedsrådet udarbejdede embedsbeskrivelse er denne tilgængelig på Viborg Stifts hjemmeside www.viborgstift.dk hvortil henvises.

For så vidt angår yderligere oplysninger omkring sognet og Sortebrødre Kirke, henvises til sognets hjemmeside www.sortebroedrekirke.dk

Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Boligbidrag vil blive fastsat ved ny vurdering.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Viborg Stift (mrk. "ansøgning") eller pr. mail til: kmvib@km.dk og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger Domprovst Thomas Frank, Viborg Domprovsti Telefon 2480 5204 ∙ E-mail: tofr@km.dk

Kontaktoplysninger Viborg Stift: Telefon 8662 0911 ∙ E-mail: kmvib@km.dk

Opslået: 13. juni 2017

Udløber: 3. juli 2017

Løbenr. 41104/17

HES/mni

 

Sognepræst - embedsbeskrivelse

En attraktiv præstestilling i Viborg – en by med både historie og fremtid.

Vi tilbyder:

 En 100 % stilling som sognepræst i det centrale Viborgs ældste kirkebygning – Sortebrødre kirke, samt forpligtelse

som arresthuspræst i Viborg Arrest.

 En stilling, hvor de "klassiske" præsteopgaver i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, sjælesorg og konfirmander fylder meget og vægtes højt.

 En søndagsgudstjeneste, hvor der oftest er dåb, og hvor salmesang og musik er prioriteret og løftet af både kirkens dygtige organist og et velsyngende blandet ungdomskor. I forbindelse med kirkelige handlinger varetages salmesangen af to erfarne og dygtige kirkesangere.

 En veletableret og velfungerende palet af kulturelle arrangementer i sognehuset, så som foredrag, filmaftenener, højskoleeftermiddage og studiekreds – med plads også til visioner og nye ideer.

 Et arbejdsfællesskab bestående af 2 præster, 1 kordegn, 1 organist og 1 kirketjener med tradition for, at tillidsfuldt samarbejde, humor, godt humør og holdånd prioriteres.

 Et engageret, åbensindet og ansvarsbevidst menighedsråd.

 Mulighed for indflydelse også i forhold til den opgradering af sognehuset, som er i proces.

 Et arbejds- og fritidsliv i en by, der vokser. Fine kulturelle tilbud – bl.a. teater, biograf og kunst. Smukke naturoplevelser og -muligheder - fx Viborgsøerne, Dollerup Bakker og Hjarbæk. Alsidige forenings- og idrætstilbud. Gode muligheder for skolevalg – offentlig såvel som privat – grundskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser. God infrastruktur og nem adgang til offentlig transport. En historisk bykerne med plads til fornyelse og nutid. Viborg er en by, som man kommer til at holde af.

Vi søger en sognepræst:

 Som er teologisk velfunderet og som evner at formidle det kristne budskab livsnært og engageret i de mange forskellige sammenhænge, hvor det er relevant.

 Som har lyst til at tage del i samarbejdet og arbejdsfællesskabet med kolleger og medarbejdere.

 Som har mod på at byde ind og lyst til at gå til opgaverne med både børn, unge, voksne og ældre (inkl. 1 hold minikonfirmander og 2 hold konfirmander).

 Som har lyst til at bære med på de eksisterende traditioner og arrangementer – og som også har ideer, input og drive til at tænke og gøre nyt.

 Som vil være synlig og til stede både i sognet og i byen.

Bolig:

 Der er knyttet tjenesteboligpligt til stillingen.

 Boligen er beliggende i det centrale Viborg på adressen Lille Sct. Peder Stræde 2D, 8800 Viborg, få minutters gang fra kirke og sognehus.

 Huset er et gammelt byhus bygget i 1890. Boligareal 248 m2. Hyggelig lukket have på 500 m2. Lukket garage.

 

 Stueetagen: 3 gode stuer og 1 havestue, samt køkken med de dertil hørende hårde hvidevarer. I stueetagen findes også separat arbejdsværelse/kontor, samt toilet.

 1. sal: Soveværelse og 3 værelser samt ældre badeværelse. Der er på 1. sal også pulterrum til opbevaring.

 Der er desuden en mindre kælder med vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, viktualierum/fadebur samt mindre disponibelt rum.

 Både hus og have vil være istandsat og klargjort til indflytning.

Kontakt:

 Sognepræst Hannah Lyngberg-Larsen, tlf. 86 62 11 42

 Menighedsrådsformand Line Kjeldsen, tlf. 40 32 36 33 (på hverdage bedst efter 15.30

Kalender

BegivenhedDato

HØJMESSE

Højmesse ved Hannah Lyngberg-Larsen.

25. jun 10:00
11:00
25. jun 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved Hannah Lyngberg-Larsen

2. jul 10:00
11:00
2. jul 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved John Melchiorsen.

9. jul 10:00
11:00
9. jul 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved John Melchiorsen

16. jul 10:00
11:00
16. jul 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved John Melchiorsen

23. jul 10:00
11:00
23. jul 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved John Melchiorsen

30. jul 10:00
11:00
30. jul 10:00 -
11:00

SOMMERKONCERT

Koncert i Sortebrødre kirke fredag 4. august kl. 16.00. Jens Chr. Hansen spiller …

4. aug 16:00
16:30
4. aug 16:00 -
16:30

HØJMESSE

Højmesse ved Hannah Lyngberg-Larsen

6. aug 10:00
11:00
6. aug 10:00 -
11:00

KONCERT

Koncert i Sortebrødre Kirke onsdag den 9. august kl. 17.00   Blæserkvintetten …

9. aug 17:00
18:00
9. aug 17:00 -
18:00

SOMMERKONCERT

Koncert i Sortebrødre Kirke onsdag den 9. august kl. 17.00   Blæserkvintetten …

9. aug 17:00
18:00
9. aug 17:00 -
18:00

HØJMESSE

Højmesse ved John Melchiorsen

13. aug 10:00
11:00
13. aug 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved Hannah Lyngberg-Larsen

20. aug 10:00
11:00
20. aug 10:00 -
11:00

AFSKEDSGUDSTJENESTE med John Melchiorsen

Afskedsgudstjeneste med John Melchiorsen. Efterfølgende afskedsreception i …

27. aug 10:00
11:00
27. aug 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved Hannah Lyngberg-Larsen

3. sep 10:00
11:00
3. sep 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved Hannah Lyngberg-Larsen

10. sep 10:00
11:00
10. sep 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved Hannah Lyngberg-Larsen

17. sep 10:00
11:00
17. sep 10:00 -
11:00

HØJMESSE

Højmesse ved Hannah Lyngberg-Larsen

24. sep 10:00
11:00
24. sep 10:00 -
11:00